Prostrationer

En af de måder man kan demonstrere sin hengivenhed for Buddhaens Dharma, og sin taknemmelighed for at kunne praktisere den, er gennem prostrationer; dybe knæfald hvor man fra nærmest liggende stilling, med panden i jorden, rejser sig til stående og bukker, før man går ned igen, alt imens man chanter det tilhørende mantra.

Det er en øvelse som bygger på ren hengivenhed. Det er afskyeligt hårdt, men faktisk også tilfredsstillende på et dybt plan. Når man udfører sine prostrationer i en gruppe bliver de til et udtryk for gruppens ønske om harmoni og fællesskab, og de bruges da også i udstrakt omfang i forbindelse med præstetræning - tre daglige sæt af 108 prostrationer de første tre år indtil ordination.

Det betyder dog ikke, at andre praktiserende ikke kan få glæde af dem. Alle med overdreven tendens til at intellektualisere Dharmaen kan formodentlig have glæde af hengivenhedspraksis, og prostrationer er en praksis som kan virke både udfordrende og provokerende på ego'et.