Nembutsu

At chante Nembutsu - Namu Amida Butsu - er en såkaldt Pure Land praksis, som retter sig mod Amida Buddha og bønner om at blive genfødt i hans Rene Land hvor Buddhistisk praktisering er nem, og man er sikker på at opnå oplysning.

Nembutsu praksis har dog også et andet element; der er et kontemplativt niveau af denne praksis-form, hvor erfarne praktiserende chanter Nembutsu mens de går rundt om en statue eller anden repræsentation af ham. Sådan praksis kan lede til en eksperimentel, intuitiv erkendelse på det plan som ligger over intellektet - en slags meditativ adgang til det Rene Land - og til manifestering af Amida Buddhas kvaliteter.

Denne form for praktisering appellerer sjældent til danskere (eller andre vesterlændinge), dels fordi den bygger på ren hengivenhed, dels fordi den kræver en overraskende stor indsats.

Men hvordan passer sådan en praksis ind i de traditionelle Buddhistiske værdier?

Faktisk har tanken om at Shakyamuni Buddha på én eller anden måde kunne kontaktes selv efter sit Parinirvana aldrig været helt fremmed for hengivne praktiserende. I Theravada Buddhsimen kommer det især til udtryk som hengivenhed i forhold til hans relikvier, som man mener vil samles spontant en dag, hvorefter også de vil 'Parinirvanere', men der bedes også til den fremtidige Buddha, Maitreya, i håb om at blive genfødt i hans levetid.

I de forskellige Mahayana former har bønner til en eller flere Buddhaer, visualisering af dem eller håb om at blive genfødt nær dem været en integreret del af praktiseringen fra den spæde begyndelse. En vigtig pointe her er at alle disse 'Himmelske' Bodhisattvaer og mytologiske Buddhaer ses som Tomme - som værende uden egentlig, uafhængig eksistens. De er altså IKKE evige frelsere, endsige skabere af vores verden. En sådan ide ville være i klar disakkord med den helt centrale Buddhistiske lære om Afhængig Oprindelse.

Man må da også sige at en sådan hengivenhedspraksis ikke synes umiddelbart i overensstemmelse med Buddhaens ord fra Mahaparinibbana Sutta; Therefore, Ananda, you should live as islands unto yourselves, being your own refuge, with no one else as your refuge, with the Dhamma as an island, with the Dhamma as your refuge, with no other refuge.

Citatet Enough, Vakkali. What point is there in your seeing this decaying body? He who sees Dhamma sees me (S.III.120) ser umiddelbart ud til at pege i samme retning, men så fortsætter det; he who sees me sees Dhamma - så når man ser Buddhaen, visualiserer eller påkalder sig ham, vil vi også se Dhammaen - hans lære.