Stress

Stress er en diagnose som dækker mange forhold, lige fra en forvirret travlhed til decideret livstruende fysiske signaler. Dybest set er det et resultat af sindets fejlfunktion - sindet tolker indtryk fra omgivelserne som mere truende end de egentlig er, og hensætter os hermed i en forlænget tilstand af overaktivt alarmberedskab.

Forskellige mennesker oplever stress meget forskelligt til forskellige tider, hvilket tyder på, at vi har at gøre med en subjektiv vurdering snarere end en konkret målbar sag. Nogle gange kan vi bære hele verden på vores skuldre uden at føle os stressede, andre gange bryder vi sammen af "ingenting". Netop "ingenting" er en farlig størrelse, fordi der indbygget i den ligger en bedømmelse - faktisk en nedvurdering - af vores egen formåen.

For at kunne fungere i en almindelig, travl - stresset - hverdag, med de mange forskelligartede krav der stilles til os, er det nødvendigt at tage sig selv alvorligt. Det er nødvendigt at indse, at vi bliver nødt til at passe på os - og endnu mere nødvendigt er det at finde ud af, hvordan vi bedst passer på os. Umiddelbart vil de allerfleste mene at de gør det rigtig godt for sig selv med eksempelvis lidt ekstra god mad, en rolig aften foran TV'et, en afslappende rejse, regelmæssig hvile, eller ved at indføre motion i hverdagen.

Den amerikanske psykolog Jon Kabat-Zinn har gentagne gange påvist en subjektiv effekt ved meditation som behandlingsform overfor stress i sit Stress Reduction Program på Centre for Mindfulness. Han underviser folk i Buddhistisk meditation udenfor den religiøse kontekst, og har igennem de sidste tyve år oplevet utrolige resultater.

Flertallet af hans elever fortæller at de oplever

  1. En stabil nedgang i fysiske og psykologiske stresssymptomer
  2. Større evne til at slappe af
  3. Lavere niveau af smerte, og større evne til at håndtere den tilbageblevne smerte
  4. Mere energi og en mere entusiastisk tilgang til livet
  5. Bedre selvværd
  6. Bedre evne til at håndtere stress, både på kort og langt sigt.

Gennem meditation kan man lære at kontrolle sindet og genkende stress-symptomer meget tidligt, så man derved nemmere kan gribe effektfuldt ind - den oplevede stress får simpelthen ikke så nemt fodfæste. Man lærer også at afslappe og hvile sindet, og endelig træner man sindet i lykke.

I Goleman's bog "Destruktive følelser" refereres det hvordan hjernen hos mennesker som mediterer reglemæssigt (og har gjort det gennem længere tid) forandrer sig. De områder der svarer til det vi opfatter som positive følelser, bliver ganske enkelt mere aktive, og - med fortsat træning - større, kraftigere, og mere veludviklede. Man kan også sige at hjernen, fysiologisk set, bliver mere tilbøjelig til at opleve lykke.

Stressforskere fra Kentucky University ønskede at vurdere virkningen af meditations i forhold til andre kendte stresshåndterings strategier, og satte derfor grupper af forsøgspersoner til henholdsvis at sove til middag (powernapping), motionere, meditere og drikke kaffe igennem en periode. Der blev målt på forsøgspersonernes koncentrations- og reaktionsevne sent på eftermiddagen, både før og efter deres indsats, og der kom faktisk tydelige resultater.

Middagsluren gav decideret dårlige resultater, motionens effekt kunne ikke måles, kaffedrikning hjalp en smule (om end formodentlig kun på kort sigt), mens meditation faktisk gav tydeligt målbare resultater.

Så i det omfang man kan tilslutte sig stressforskernes tanke om at koncentrations- og reaktionsevne påvirker ens subjektivt oplevede stressniveau, kan man altså slutte sig til, at meditation er den bedste stresshåndteringsstrategi blandt de nævnte. Heldigvis er meditation tilgængelig for enhver, det eneste man har brug for, er sit eget sind, og det har man jo altid med sig omkring...