Sutraer

Det nærmeste vi kommer den historiske Shakyamuni Buddhas faktiske liv og belæringer, er Theravada skolens Pali kanon, som menes at være nedskrevet omkring år 80 før vor tidsregning, og de kinesiske Agamas. Agamas er den kinesiske oversættelse af Sarvastivadin kanonen, som blev startet omkring det 2. århundrede og fortsatte i hvert fald i 800 år. Sarvastivadin var en stor indisk skole, som forsvandt i det 12. århundrede. Agamas er ikke oversat til engelsk som en helhed. Før nedskrivningen var begge samlinger en del af en stor mundtlig tradition, først og fremmest i den monastiske sanghas regi. Dette mundtlige materiale stammer fra Det Første Buddhistiske Råd, afholdt tre måneder efter Buddhaens død. 500 oplyste disciple samledes og reciterede Buddhaens taler for hinanden, nåede til enighed om hvad der skulle inkluderes i traditionen, og lavede den opdeling vi stadig følger i dag (og ærligt talt; 500 oplyste fyre, og det bedste de kan komme op med er korte, lange og mellemlange - og så det løse?)

Den samlede Pali kanon kaldes de Tre Kurve eller Tripitika, fordi den indeholder tre hovedinddelinger, som er:

1. Sutta-pitika, som indeholder alle foredrag eller belæringer fra Buddhaen. Sutta-pitika inddeles yderlige i fem samlinger (nikayas):

1. Digha-nikaya, eller lange foredrag
2. Majjhima.nikaya er mellemlange foredrag
3. Samyutta-nikaya eller forbundne foredrag
4. Anguttara-nikaya eller numeriske foredrag
5. Khuddaka.nikaya eller korte samlinger. Denne samling består faktisk af en række korte værker, hvoraf nogle er ganske velkendte, som f.eks. the Dhammapada, the Itivuttake, the Udana, the Sutta-nipata, the Therigatha og the Jataka tales.

2. Vinaya-pitika består af de gejstlige forskrifter og historier relateret hertil. Vinaya inddeles som følgende:

1. Suttavibhanga - som er en analyse af forskrifterne. Denne inddeles igen i Mahavibhanga, eller Store Analyser, som ser på munkenes forskrifter, og Bhikkunivibhanga, som drejer sig om nonnernes forskrifter.
2. Khandhaka - som præsenterer et væld af materiale om livet i den tidlige Sangha og højdepunkter i Buddhaens undervisning. Den giver også de regler der vedrører organiseringen, og Sanghaens liv som en helhed. Denne del er opdelt i Mahavagga, eller den Store Sektion, og Cullavagga, eller Lille Sektion.
3. Parivara eller Tilbehør - som er en anden fremlæggelse af forskrifterne.

3. Her findes Abhidhamma, som indeholder de systematiske analyser af de belæringer, man finder i sutta og vinaya samlingerne. Den er inddelt i følgende værker:

1. Dhammasanghani - forklaringer til Dhammaen
2. Vibhanga - opdeling
3. Dhatukatha - foredrag om elementerne
4. Puggalapannatti - beskrivelser af personer
5. Kathavatthu - foredragsemner
6. Yamaka - par
7. Patthana - årsags forhold

Det er en enorm masse af materiale, som ville fylde en hel reol. Abhidhamma'en og store dele af Vinaya'en er ekstremt tør, teknisk læsning. Endda sutta'erne kan være vældig tekniske og gentagende. Og alligevel er der juveler at finde i alle dele af Pali kanonen, og tilsammen repræsenterer den Shakyamuni Buddhas unikke verdenssyn og livsmåde.

De senere Mahayana sutraer er ikke egentlige gengivelser af Buddhaens direkte ord, men snarere forsøg på at gengive hans intention gennem poesi, myter og eventyr. Det er ofte storslåede dramaer, som bærer tydeligt præg af ikke at være opbygget i en mundtlig tradition. Af de mest berømte Mahayana sutraer kan nævnes Kannon Sutraen, Hjerte Sutraen, Rene Land Sutraerne og naturligvis Lotus Sutraen, men der er mange mange flere. Du kan finde mange af dem gratis i Ida B. Wells Sutra Library på http://buddhistinformation.com/library.htm