Lotus Sutraen

I Lotus Sanghaen betragter vi Lotus Sutraen som udtryk for Shakyamuni Buddhas endelige og højeste lære, fordi den samler alle de tidligere, ofte modstridende, belæringer til ét sammenhængende hele.

Lotus Sutraen består af 28 kapitler, som alle er rettet mod videregivelsen af Shakyamuni Buddhas endelige intention. Den repræsenterer kulminationen på Buddhaen lære, og viser os hvordan alle de forskellige - ofte modstridende belæringer - der tilskrives den historiske Buddha Shakyamuni og andre, mytologiske Buddhaer alle udgør sammenhængende dele af et stort, velafrundet hele.

Buddhaens Dharma videregives gennem smuk prosa og poesi, ved hjælp af underfundige lignelser, alle slags allegorier og metaforer, fantastiske og detaljerede beskrivelser af overnaturlige begivenheder, og naturligvis også metafysiske foredrag. Således giver hele sutraen et samlet billede af et værk af kosmisk natur, som gennembryder alle grænser mellem fortid, nutid og fremtid, og mellem Selv og Andre.

Ofte inddeles sutraen i to dele; den teoretiske og den essentielle del, som hver især udgør 14 kapitler.

Den teoretiske del begynder med at scenen bliver sat - det beskrives hvor og hvornår Buddhaen har fremlagt sutraen, og hvem der var til stede. Lotus Sutraen adskiller sig fra andre sutraer ved ikke alene at have et kæmpe publikum, men også et publikum som omfatter repræsentanter for alle de kategorier af levende væsner man overhovedet kan forestille sig - mennesker, dyr, guder og alle slags overnaturlige væsner.

Shakyamuni Buddha starter med at fortælle hvordan han - og alle andre Buddhaer - har brugt mange forskellige metoder i deres fremlægning af Dharmaen. Afhængigt af tilhørernes spirituelle kapacitet har de tilpasset deres belæringer, så de umiddelbart kunne forstås og give mening for netop de tilhørere som var tilstede på det pågældende tidspunkt. Derfor findes der tilsyneladende mange uoverensstemmelser i sutraerne - men de er netop kun tilsyneladende. I virkeligheden er alle belæringerne aspekter af, og udtryk for en og samme sandhed; den Vidunderlige Dharma. Nu, hvor Shakyamuni Buddhas liv er ved at være slut, har han imidlertid besluttet at han må lægge alle hensyn og alle behændige midler til side, og tale direkte fra sin oplyste tilstand.

Han fortæller også om hvordan alle levende væsner, uden undtagelse, har Buddha-natur - et evigt potentiale for at opnå Buddhaens oplyste tilstand; blive Buddhaer selv. Senere i sutraen vises det, med konkrete eksempler, at hvad han sagde faktisk er sandt - alle levende væsner kan blive Buddhaer, her og nu, uden utallige genfødsler og møjsommelig opbygning af hensigtsmæssig karma. En ung pige, halvt menneske, halvt drage, forvandler sig til en Buddha på bare et øjeblik. Ikke bare hurtigheden af forvandlingen forbavsede publikummet, men også selve det at et så ungt og uerfarent væsen, kun halvt menneskelig, og så oven i købet en kvinde(!) kunne blive en Buddha uden at gennemgå gentagne genfødsler var fuldkommen nyt.

Den essentielle del peger på hvad der skal til for at vores frø til buddhatilstanden kan spire, gro og komme til fuld udfoldelse i den mark som er vores evige buddha-natur, vores potentiale for oplysning. Det vi kan gøre - det helt afgørende punkt i vores egne anstrengelser - er vores tro på, praktisering af, og glæde ved Buddhaens Vidunderlige Dharma. Men vores anstrengelser, som alle nødvendigvis er udtryk for, og skabt af, den betingede verden vi lever i, vil ikke i sig selv kunne bringe os til erkendelsen af det evige, det ikke-betingede; Buddhaens oplysning. Derfor må vi have hjælp fra den Egentlige Buddha, som netop for første og eneste gang viser sig i Lotus Sutraens essentielle del. Her afslører Shakyamuni Buddha hvordan han (og alle andre Buddhaer til andre tider og i andre verdner) er en manifestation af den Egentlige Buddha. Den Egentlige Buddha er faktisk er en personificering af selve Buddhatilstanden som begreb, og denne Egentlige Buddha altid vil være i vores verden, fordi "han" ikke er nogen "han", men snarere i sig selv det ikke-betingede, det uforanderlige. Således vil "han" (eller Buddhatilstanden) altid være parat til at hjælpe den, der forsøger at bryde igennem til virkelighedens sande natur - fuldkommen som en hønemor altid er parat til at hjælpe sine kyllinger bryde igennem æggeskallen ud til hendes verden.