|
|
Hjerte Sutraen Avalokitesvara Bodhisattva i dyb Prajna Paramita så tomhed i alle Kommentarer:
I denne sutra er det ikke Buddhaen der taler, men der imod Medfølelsens Bodhisattva; Avalokitesvara, Kannon, Kanzeon, Kwan Yin, Chenrezig... kært barn har mange navne. Han / hun præsenteres i Lotus Sutraens 25. kapitel som 'Den der hører verdens kalden' - en Bodhisattva som uophørligt arbejder for at frelse og hjælpe alle levende væsner. Det helt særlige ved ham / hende er netop evnen til at dukke op i en hvilken som helst form der måtte være hensigtsmæssig - man kunne også tale om tomhed manifesteret som medfølelse.
Skhandaerne er livsbestanddele (se disse) - form, følelse, opfattelse, skelnen (karma), bevidsthed. Tomhed er kvaliteten af alt det som kan karakteriseres som en eller flere af flg.:
Tomhed er altså IKKE tom som i 'der er ikke noget'. Det er bare tomt for et 'Selv', en fast eksistens - og beskriver således ting som ikke er værd at søge lykke i, fordi de vil forandre sig. Det kan være en hjælp til at forstå tomhed, hvis du prøver at undersøge om en række ganske almindelige fænomener kan siges at være tomme (hint: hvis de er ganske almindelige, så kan du roligt regne med at det skyldes din egen begrænsning hvis du ikke kan få øje på tomheden...). Prøv f.eks. med en kuglepen - et bord - kaffe - glæde - tandpine. Hvis ikke vi accepterer alle tings tomhed - og dermed deres evne til at forandres - hvordan forklarer vi så de forandringer, som vi tydeligvis kan se omkring os? Regner vi med, at tingene 'forsvinder' når de forandrer sig? Jeg forandrer mig hele tiden. Betyder det, at jeg bliver udslettet om lidt for at gøre plads til den 'nye' mig??? Er jeg tom? Indtil vi indser at alt er tomt, vil vi lide, fordi vi vil være ofre for tåbelige ideer om hvordan man bliver glad.
Form - som i dette tilfælde henviser til vores fysiske krop - er naturligvis tom. Tomhed - som princip - er det koncept der skaber mulighed for at alt kan opstå, og kan derfor siges at være form. Hvis ikke alt var tomt, hvad kunne så opstå? Intet. For det som ikke er tomt, har altid været der, og vil altid være der.
Dharma, forstået som fænomener, er naturligvis tom, eftersom alle betingede fænomener er tomme. Dharma, i sin anden betydning: som ting er, er ikke skabt af årsager, afhængigt af sin modsætning osv. MEN Dharma er afhængigt af tomhed, for uden tomhed, ingen Vej, ingen praksis, intet mål - for hvorfor søge en oplysning, som tydeligvis er umulig? Hvis ikke vi var tomme - kunne forandre os fra uoplyste til oplyste - hvad var der så at praktisere for? Hvor var Buddha Dharma (Buddhismen) så?
'Hindringer' i sindet er alle de historier, vi fortæller os selv. Måske vil vi ikke vide af tomhed, fordi vi synes ordet er dumt, fordi vi ikke tror på det, eller fordi vi nærer en irrationel frygt (som regel maskeret som 'det er bare åndsvagt') for hvad der sker med vores verden, hvis den bliver tom. Men det er jo ikke noget den bliver... Hvor om alting er, så er erkendelsen af tomhed den direkte indgang til realiseringen af Nirvana, det ikke-betingede, det evige, perfekt og fuldkommen oplysning; Anuttara-Samyak-Sambodhi
Sutraen afsluttes med mantraet Gate! Gate! Paragate! Parasamgate! Bodhi Svaha!, - en sammenfatning af hele sutraen, der kan oversættes som 'Væk! Væk! Fuldkommen væk! Helt og fuldkommen væk! Oplysning Svaha!' Ordet 'Svaha' er en slags udråb, som benyttes i flæng og ved enhver lejlighed. Det kan vel nærmest sammenlignes med en slags "Halleluja" eller "Sådan"!
|
|