De Fem Perioder På Chih-i's tid strømmede buddhistiske skrifter fra Indien til Kina, hvor man ukritisk oversatte alt hvad man kunne få fingrene i. Med tiden opstod der dog stor usikkerhed fordi mange af disse skrifter - som alle hævdede at være Buddhaens ord - gav forskellige, eller direkte modstridende belæringer. Chih-i ønskede at bringe system i sutraerne, og inddelingen i Fem Perioder er en af de inddelinger han lavede. De er vigtigt at forstå, at senere tiders forskning har vist at denne inddeling ikke er historisk korrekt. Alligevel kan den stadig bruges til at give en slags overblik over den kinesiske buddhisme. De Fem Perioder er - Blomsterkrans perioden
- som varede de første par uger efter Buddhaen havde opnået oplysning, hvor han underviste direkte fra sin oplyste tilstand. Denne periode kombinerer de Perfekte belæringer og den Pludselige metode.
-
- Dyrepark perioden
- som varede de næste 12 år, begyndende med det forskningen mener er de første foredrag, hvor Buddhaen udelukkende fremlagde Tripitika doktrinen for shravakaerne.
-
- Den Forlængede periode (Vaipulya)
- hvor Buddhaen i de næste 8 år fremlagde forberedende Mahayana belæringer, for at irettesætte shravakaerne for hvad Mahayanas tilhængere opfattede som deres selvtilfredshed, og for at inspirere bodhisattvaerne. I denne "opsamlings-kategori" finder man f.eks. Vimalakirti Sutraen, Rene Land Sutraerne, og de senere esoteriske belæringer.
-
- Prajnaparamita Sutraernes periode
- Igennem de næste 22 år fremlagde Buddhaen Prajnaparamita Sutraerne, som omfatter mange kendte sutraer, bl.a. den elskede Hjerte Sutra. Denne periode lagde vægt på tomhed, og udgjorde et helt nyt grundlag for at introducere ideen om ophævelse af dualitet, som var nødvendig for at kunne forstå den sidste periodes belæringer.
-
- Lotus og Nirvana Sutraernes periode
- som varede de sidste 8 år af Buddhaens liv, og kun indeholdt den rene, uændrede lære. Dette er perioden som slutter cirklen tilbage til Buddhaens eget synspunkt, som oprindeligt fremlagt i Blomsterkrans periodens belæringer.
|
|