Middelvejen som 'De Tre Sandheder'

Chih-i - som senere kendt som den Store Mester T'ien-t'ai, grundlægger af skolen af samme navn - var en dygtig lærd og mediterende, som ønskede at fremsætte Madhyamika belæringerne på en måde, så man på én gang kunne bevare dynamikken i dem, og samtidig vise deres frigørende potentiale. Hans belæringer, sammen med det 8. århundredes reformator af T'ien-t'ai skolen, Miao-lo's belæringer, skulle senere blive hjørnestenene i store dele af Japansk Buddhisme.

Hvor Madhyamika tænkning lagde vægt på de to sandheder om det foreløbige (samvirti) og det ultimative (paramartha), mente Chih-i at det var nødvendigt med tre sandheder for at afbalancere synet, så man hverken forstærkede det ultimative eller undervurderede det foreløbige. De Tre Sandheder er:

Det tomme - alle tings ikke-substantielle, foreløbige natur

Det foreløbige - alle tings faktiske, om end foreløbige, eksistens i deres gensidigt afhængige natur, som de opstår og forsvinder

Middelvejen - den ubrydelige sammenhæng mellem de tomme og de foreløbige fænomener.

Chih-i sagde at hver af disse sandheder kunne undersøges separat, men at de ultimativt var forenede, og at erkendelsen af denne forening ledte vejen til endelig frigørelse.