Buddhistisk kosmologi

Ofte ser man folk som prøver at matche den Buddhistiske kosmologi og verdens-forståelse med videnskaben. Jeg kan sagtens få øje på, at det kan være en interessant, intellektuel stimulus, men det er efter min mening i bund og grund urelevant. Hvorfor ønsker vi at sammenligne et sæt teorier med et andet? Er det fordi det er rart hvis andre tror det samme som vi selv gør, og derfor vil vi have en videnskabelig validering af Buddhistisk teori?

Moderne videnskab og buddhistisk kosmologi

Lige nu virker det som om videnskaben bevæger sig tættere og tættere på Buddhismen, men hvis vi insisterer på at de to skal være i perfekt overensstemmelse, bør vi huske på at videnskabelige opdagelser (som alt andet) ændrer sig. Skal den Buddhistiske kosmologi så også ændres løbende? Det er der ikke nødvendigvis noget galt med, og jeg mener da også, at hvis afgørende videnskabelige nyopdagelser direkte modbeviser Buddhistiske doktriner, så er det (naturligvis!!) doktrinerne der skal ændres. Men hvsi vi ændrer dem, bliver vi også nødt til at overveje implikationerne af sådanne ændringer. Buddhistisk kosmologi er mere end en blot og bar beskrivelse af den fysiske verden; den er også en slags kort over sindets veje og afveje, en meditationsguide.

Når jeg selv får viklet mig for langt ind i sådanne spekulationer, plejer jeg at minde mig om at den tid jeg bruger på en teoretiseren som i bund og grund er komplet overflødig (forstået på den måde at den ikke bringer mig en millimeter nærmere endelig lykke) ville være bedre brugt i meditation. Og hvem ved; med tilstrækkelig øvelse kommer jeg vel en dag selv til at erfare svarene!

Hvorom alting er, så kan man finde den Buddhistiske kosmologi i både Suttaerne og i Abhidhamma, fordi den som nævnt opfattes som et kort over både universet og det menneskelige sind; den er en vejviser gennem gentagne genfødsler, og gennem meditation.

De tre verdner

Helt overordnet er der tale om en opdeling i tre hierakisk ordnede "verdner", som er, oppefra og ned; Den Formløse Verden, Den Rene Forms Verden og De Fem Sansers Verden. Sidstnævnte er - måske ikke overraskende - den verden vi befinder os i. den omfatter adskillige riger, fra en håndfuld Helveder til seks forskellige "Gude-riger". Den store Brahma, Himlens og Jordens Skaber (det er i hvert fald hvad han tror, jf. Brahmajala Sutta, den første sutta i Digha Nikaya), hører til i Den Rene Forms Verden, og 13 forskellige Gude-verdner højere træder man så ind i Den Formløse Verden. Alle disse forskellige riger er nogen man kan nå både gennem genfødsel og gennem meditation. Alle har de det til fælles, at de er forgængelige, imidlertidige, og at genfødsel i dem er en forbigående oplevelse.

Afslutningsvis kunne det måske være på sin plads at citere Professor Peter Harvey, da han afsluttede en session på sit MA kursus om Buddhistisk kosmologi:

"I hope that new aspects of Buddhism have been opened up to you. In relating to these, you might:
  • simply wish to explore them in regard to their meditative resonances, or general resonances with principles such as impermanence and Conditioned Arising, or
  • you might also be interested in some of the details, and how these might be positively reflected on in relation to the views of modern science, or
  • you might want to jettison much or all of the material from your picture of "what Buddhism is or should be". If one chooses the latter, you should at least appreciate that the material is not simply a "cultural accretion", but something with deep roots in Buddhism, that cannot simply be killed off with a few light applications of the Kalama Sutta and an over-generalised spray of "the Buddha was not interested in questions on the ultimate nature of the universe", or
  • you might think: I'm not sure what to make of this for now, so I will neither accept it nor reject it, get on with my practice, and perhaps explore aspects of it later!

That is: partly true, true in the main, false, not sure yet!"