Karma

Nærmest alle har hørt om karma begrebet, som er så centralt i Buddhistisk tankegang.

Mange får forvirret karmaloven med en moralsk, personlig tildeling af straf og belønning, nok på grund af den kristne indflydelse mange af os trods alt er opvokset med. Det er imidlertid vigtigt at forstå at karmaloven fungerer fuldkommen som f.eks. tyngdeloven; når dette sker, følger dette. Der er vel ingen af os som føler os specielt trykket, dømt eller overvåget af tyngdeloven? (generet, ja, særligt under omstændigheder hvor man måske ikke er optimalt fungerende... Men ikke dømt)

Nogen finder trøst i en tanke om at 'der er en god grund til alting, og vi kan alle lære noget af besværlighederne i vores liv'. Det har ikke noget med karma-tænkning at gøre!! Det peger snarere hen imod en eller anden form for 'ultimativ årsag' - en guddom eller guddommelig kraft. Der er årsager og omstændigheder bag alting, men om de er 'gode' - hmmm. På samme måde antyder tanken om lektioner i livet en art 'master-plan' som universet udfoldes i forhold til, ofte tænkt som indeholdende en belønning i den sidste ende. Jeg kan sagtens forstå hvordan den slags tanker opstår. Det er på en eller anden måde nemmere at udholde lidelse hvis man kan bilde sig selv ind at der er en mening med den. Men hvad nu hvis der ikke er nogen højere mening? Hvad nu hvis Buddhaen havde ret i at lidelse er en del af livet? Måske ville vi så ikke skulle kæmpe med vores sårede retfærdighedsfølelse hver gang vi stødte på et bump i vejen; 'Hvorfor skulle det lige ske for MIG?'

En anden almindelig misforståelse er at forvirre karma med skæbne. Den måde karma udfolder sig på - den måde vi reagerer på verden omkring os, den måde vi skaber vores fremtidige karakter - er ikke determineret, og man vil aldrig kunne pege på én bestemt handling eller intention som årsag til én bestemt hændelse.

Vores karma betinges af vores spirituelle uvidenhed. Den kan heldigvis ændres, jf. De Fire Forædlende Sandheder, og en af de måder man kan starte på er, ifølge Buddhaen, at omgås med 'vise mennesker' og høre Dharmaen.

Selvom den verden vi oplever, er formet af vores opsamlede karma, er det vigtigt at huske at vi altid har fuld frihed til at vælge hvordan vi ønsker at reagere på denne verden. Vores valg udgør vores intentioner, og intentioner er i sig selv karma. Man kan også sige at intentioner bliver til tanker og følelser, tanker og følelser bliver til stemninger, stemninger bliver til karaktertræk, til 'os'. Det viser heldigvis også friheden ved hele begrebet; vi bestemmer i sidste ende selv hvem og hvad vi vil være!