Afhængig oprindelse
"Når dette er, kommer dette til. Når dette forsvinder, ophører dette med at være"
- Samyutta Nikaya, nidana samyutta, Sutta 41
Buddhaens budskab
Det Shakyamuni Buddha her taler om, er hans erkendelse af, at intet af det der udgør vores almindelige verden har en fast, uforanderlig kerne. Alt er skabt af årsager og omstændigheder, og som sådan også forudbestemt til at ændres når årsagerne og omstændighederne ændres.
Det lyder simpelt nok - og det er det også (!) - problemet er bare, at vi ikke rigtig får erkendt det. Vi ved det måske nok på et intellektuelt plan, men hvad skulle det hjælpe? Først når vi virkelig forstår det, vil vi holde op med at søge tryghed og lykke i ting der aldrig vil kunne os det; biler, huse, gode jobs, kærester, anseelse, venner - listen er lang, men indeholder udelukkende skuffelser, for ingen af disse ting er "til at regne med", ingen af dem varer evigt. Alt som opstår i afhængighed af årsager og omstændigheder er forgængeligt, og vil dermed ultimativt medføre smerte hvis vi knytter os til det.
Hvor tager du tilflugt?
Nogen tager så tilflugt i dem selv, i deres egen "sjæl", i "indre ro", og forestiller sig, at de kan "hvile i sig selv". Men har "de selv" en fast kerne? Har mennesker en uforanderlig, evig sjæl? Faktisk ville det være trist hvis svaret var "ja", for så ville vi for evigt være fanget i de indre problemer vi har lige nu...
Buddhaens lære om selvet
Lige præcis denne del af Buddhaens lære kan være svær at fordøje. Brug noget tid på at undersøge sandheden i den. Led efter dit "jeg", efter en permanent kerne som altid er den samme, som er 100% dig, til alle tider og alle steder. Og husk endelig at Buddhaen aldrig hævdede at vi ikke havde noget selv som sådan - han hævdede bare at dette selv var evigt foranderligt, i konstant udveksling med omgivelserne. Buddhismen er ikke nihilistisk. Vi tror ikke på komplet udslettelse af alt i dødsøjeblikket, men altså heller ikke på en evig sjæl som vandrer igennem flere liv.
Afhængig Oprindelse lærer os at tænke i årsager og omstændigheder, snarere end i eksistens eller ikke-eksistens, det lærer os hvordan alting opstår og fungerer i et dynamisk mønster af gensidig støtte og deltagelse.
12-leddede kæde
Buddhaen undersøgte fænomenet menneskelig lidelse i lyset af ideen om Afhængig Oprindelse, og fandt frem til at lidelse - som alt andet - er skabt af årsager og omstændigheder. Han ordnede disse årsager og omstændigheder i et system som kaldes den 12-leddede kæde, hvor de 12 led er:
- Uvidenhed som forårsager
- Karma som forårsager
- Bevidsthed som forårsager
- Navn og form som forårsager
- De seks sanser (de fem vi kender plus sindet) som forårsager
- Kontakt som forårsager
- Følelse som forårsager
- Begær som forårsager
- Tilknytning som forårsager
- Tilblivelse som forårsager
- Fødsel som forårsager
- Alle livets lidelser, som kulminerer i alderdom og død
Det interessante ved denne kære er ikke de tolv led i sig selv, men selve ideen om at lidelse er skabt af årsager - årsager som kan ændres, så lidelse ikke behøver at opstå. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, så fjerner vi bare et af leddene, vil vi kunne leve uden lidelse. Det er da værd at prøve!