Shikan meditation

Shikan meditation er en øvelse som blev udviklet af Chih-i i T'ien-t'ai skolen. Det er en meditationsform, som forener de to klassiske former; Samatha (koncentrationsmeditation) og Vipassana (indsigtsmeditation).

Almindeligvis beskrives det på engelsk som 'stopping and seeing', og referer til en metode hvor man først beroliger og fokuserer sit sind, og derefter udnytter denne ro og fokus til at undersøge virkelighedens sande natur.

I begyndelsen er det en god ide at lave Shikan meditation i to dele; først en periode af samatha for at berolige sindet og få tankerne til at falde lidt til ro, fulgt af en periode af vipassana, som kan tage mange forskellige former. Ens for dem er, at de drager nytte af, og bygger videre på, det rolige og koncentrerede sind.

Samatha

I Samatha meditation følger vi enten Chih-i's tidlige vejledninger om meditation på åndedrættet, eller vi bruger en metode som kaldes Shikantaza; "bare sidde".

Meditation på åndedrættet foregår i flere skridt. Først lader du din vejrtrækning præsentere sig for dig, så at sige - du venter på, at den naturligt træder tydeligt frem.

Næste skridt består i at tælle dine åndedrag fra 1 til 10. Når du kommer til 10, starter du forfra ved 1. Når du mister koncentrationen eller bliver distraheret, vender du blot tilbage til åndedrættet og starter ved 1.

Efter en tid kan du prøve at give slip på tallene, og blot forankre opmærksomheden i den kropslige fornemmelse af din vejrtrækning, prøve at lade hele kroppen blive omfattet af rytmen i dit åndedræt.

Sidste skridt i den beroligende koncentrationsmeditation, Samatha, er at fokusere opmærksomheden i et enkelt, lille punkt, for eksempel spidsen af næseborene eller tandem; kroppens center, lige under navlen, dybt inde i maven. Lad hele din opmærksomhed rettes mod dette ene punkt, så du udvikler en lysende, fokuseret koncentration, som så senere kan anvendes i Vipassana meditation.

Du kan læse mere om Chih-i's anvisninger til koncentrationsmeditation i artiklen "Meditation systems compared" (essayet "As regards both methods and goals, in the context of the total meditation systems of which they form part, compare and contrast Theravāda Samatha meditation and the Chih meditation in Chih-i's Tien-t'ai system").

Shikantaza er på en gang den mest simple og den allersværeste meditationsform. Helt kort, så er vejledningen; sæt dig ned og hold din mund.

Det kan forekomme kedeligt (!!!), og der kan gå lang tid, før det går op for en, hvad gevinsten kunne være. Men der er en gevinst! Med tiden vil dit sind give plads for oplevelsen af en vidunderlig, rummelig bevidsthed, som følges af en varm glæde over livets foranderlige mangfoldighed som det udfolder sig fra det ene øjeblik til det næste.

De fleste oplever glimt af denne rummelige bevidsthed helt naturligt, i stille, skønne øjeblikke, når alt omkring synes at stå ekstra skarpt og smukt, og livet virker indlysende 'rigtigt', uanset de egentlige omstændigheder.

Men hvordan opnår man denne rummelige bevidsthed? Skal man stoppe sine tanker? -og hvordan bærer man sig ad med det?

Hvis man sætter sig for at meditere med det formål at stoppe tankerne, har man allerede forbrudt sig mod den Gyldne Regel Nr.1; Slip alle forventninger i din meditation.

En bunke forventninger og forudfattede meninger om meditation, og de oplevelser, der ligger deri, er nok det dårligst tænkelige udgangspunkt Det er udelukkende brændstof til netop den type af tankevirksomhed, som vi forsøger at dæmpe, nemlig de dømmende, sammenlignende, og konstant refererende ud af nu'et tanker. Slip dine forventninger, sæt dig ned, og nyd at sidde. Her er det rejsen, der tæller, ikke målet - eller man kan måske snarere sige, at rejsen ER målet.

Iagttag dine tanker. Se på dem, hvad er det, de laver? Vær nysgerrig og åben i forhold til dem - betragt dem evt. som legende småbørn, evigt optaget, af snart det ene, snart det andet. Prøv om du kan forholde dig til sindets fænomener på planet FøR ordene opstår. Og lad være med at 'tænke med' på tankerne. Lad dem være. Lad dem opstå, passere og forsvinde, som himlen tillader skyerne at opstå, passere og forsvinde. Og når du så opdager, at du er begyndt at tænke med på dem, så vender du bare blidt og tålmodigt tilbage til udgangspunktet for din meditation. Der er ikke noget, der er mislykket eller ødelagt; netop denne erkendelse og venden tilbage er jo også sindsnærvær.

Dine følelser behandler du på samme måde. Tillad dem at være. Lad være med at erstatte en uønsket eller utilladelig følelse med en anden. Der er ikke nogen følelser, der er 'i orden' eller 'ikke i orden'. De er alle sammen bare følelser.

Jeg tænker ofte på Shikantaza som at være til en stor fest, med alle ens kære venner. De står alle sammen rundt omkring i små grupper og taler om VIRKELIG interessante ting, og du kan sagtens høre dem - men alligevel vælger du at undlade at engagere dig i nogen af samtalerne.

Vipassana

Vipassana er indsigtsmeditation. Den indsigt man ultimativt søger gennem meditation, er indsigt i virkelighedens sande natur. Vejen går gennem meditative øvelser af en mere udforskende karakter.

Traditionelt handler Vipassana meditation om de fire baser for sindsnærvær, som er beskrevet i Anapanasatti Suttaen; krop, følelser, emotioner og sindets objekter. Det er umiddelbart lidt sværere end den indledende faste fokus på åndedrættet, for jo videre grænser, man giver sit sind, jo mere tilbøjeligt vil det være til at overskride dem, så du skal være virkelig opmærksom.

Du kan også vælge helt at lade være med at sætte grænser. Lad al ting være objekt for din undersøgelse af virkeligheden. Find ud af, hvordan virkelighedens sande natur er - hvordan der er lidelse i al tilknytning, at alt kommer og går, hvordan negative sindstilstande kan forstyrre og forvirre vores sind, og hvilke faktorer der hjælper os på vores vej mod oplysning. Indsigt om disse ting vil, som alt andet, opstå og forsvinde. Det er den gentagne oplevelse, der opbygger visdom.

Vipassana kan også forstås mere bredt; som meditationer der har som overordnet formål at gennembryde vores mur af uvidenhed. Så inddrages diverse guidede meditationer, kontemplationer, mandala-praksis og chant af mantraer med tilhørende visualisering.

Det kan f.eks. være:

Kontemplationer, hvor man kontemplerer en ide, en sutra-passage eller en doktrin
Visualiseringer, hvor man ledes gennem skabelsen af indre billeder, f.eks. af Bodhisattvaer for at tilegne sig deres kvaliteter
Koan praksis, hvor man meditativt arbejder med et spørgsmål uden logisk svar - f.eks. det klassiske 'Hvad er lyden af en hånd der klapper?'
Metta, hvor man bevidst træner sindets evne til at føle kærlig venlighed overfor alle levende væsner
Chant, som nok ikke almindeligvis opfattes som meditation, men som ikke desto mindre er meget effektivt, især når det kombineres med visualiseringer el.andet.

De Fem Klassiske Meditationer

De Fem Klassiske Meditationer bruges som kontemplationer, især som modgifte for de forskellige 'gifte'. Således bruges meditation på

åndedrættet mod distraktion,
medfølelse mod vrede,
kroppens forfald og opløsning mod begær,
de Fem Livsbestanddele mod forkert selv-opfattelse og
Afhængig Oprindelse mod spirituel uvidenhed.