Hjælp til meditation

Mange bliver lidt forskrækkede, første gang de prøver at meditere. De sætter sig ned for at få ro i sindet, og hvad sker der? Tankerne går fuldstændig amok! De synes at fistre rundt i hovedet, hurtigere og hurtigere, fuldkommen udenfor nogen form for kontrol. Det bliver så, for nogen, til grundlag for en ide om, at de ikke kan finde ud af at meditere. Det er nok ikke noget for dem, og i øvrigt så kan de få en dejlig ro i deres hoved i så mange andre situationer - når de hører høj musik i bilen, når de går eller løber en tur, eller på andre måder.

Jeg har to kommentarer:

For det første så kan ALLE meditere. Oplevelsen af, at tankerne går amok er et selvbedrag. Dine tanker har opført sig på denne, halvvejs vanvittige, måde hele tiden - du har bare ikke været opmærksom på det. Først når du, f.eks. i meditation, retter opmærksomheden på dem, opdager du, hvad det egentlig er, de foretager sig. Denne erkendelse er første skridt på vejen til succes - med meditation, i hvert fald.

Næste skridt er at betragte tankernes runddans. Ikke at lade sig irritere af dem, ikke at forvente, at de skal opføre sig på nogen bestemt måde, men bare være til stede i dig selv, som et stille nærvær, der iagttager tankerne. Denne iagttagelse er det man kalder sindsnærvær. Gennem denne træning får tankerne mulighed for at falde til ro, men det vigtigste er faktisk at man når en oplevelse af, at man ikke er sine tanker, og at man ikke behøver tænke med på dem. Tanker kommer og går - det er tankernes natur. De stammer fra det tænkende sind. Sindet tænker, på samme måde som øjet ser og øret hører, men det behøver ikke at man nødvendigvis altid skal forholde sig til alle sine sanseindtryk. Vilde tanker er noget helt almindeligt. Når du føler dig overvældet af dem, er du således ikke noget særligt... og det er du jo så alligevel, men prøv engang at overveje, om mon ikke dit særpræg sidder et andet sted end i dine begrænsninger.

For det andet, så er meditationens ro væsensforskellig fra den, fra de ydre omstændigheder påførte, ro man kan opleve ved at høre musik, gå, løbe eller andet (medmindre vi taler om meditativ lytning, gang eller løb, som kan være overordentligt magtfulde praktiseringsformer, som dog kræver et særligt set-up - mere om det senere). Meditation er ro med fuld opmærksomhed, det er en forankring i det nuværende - ikke i et musikstykke, en dagdrøm eller en længere tankerække.

Forestil dig tre forskellige niveauer af opmærksomhed.

Det midterste er vores hverdagsbevidsthed, der hvor vi, i hvert fald i et vist omfang, er opmærksomme på, hvad der sker i og omkring os.

Det underliggende niveau er et afslappet, og egentlig ret behageligt niveau, men man er langt fra tilstedeværende i nu'et, man er snarere dulmet, halvsovende. Det er det niveau, man typisk befinder sig på, når man oplever den omtalte, udefra betingede, ro, og skønt behageligt, er der på ingen måde tale om spirituel ro, ligesom denne ro meget let kan tages fra os. I og med, at den er givet os udefra, af omstændighederne, vil den også forsvinde, når omstændighederne forandrer sig.

Det øverste niveau af opmærksomhed er det meditative niveau. Her er du fuldt opmærksom på alting, lige her og nu. Du digter ikke videre på nutiden, eller sammenligner den med fortiden, du er simpelthen bare til stede, fuldt ud, med alle sanser, lige nu. Det er spirituel ro, og det er en ro, som du selv skaber, ved at gå dybt ind i det nuværende øjeblik, og som derfor ikke kan tages fra dig. Den ro kan du trække på igennem hele dit hverdagsliv, når altså den er grundigt etableret, gennem en vedvarende, spirituel praksis.

Nogle anvendelige billeder.

Det kan være rart at have nogle holdepunkter i sin meditation. Det helt klassiske holdepunkt er åndedrættet. Et meget magtfuldt holdepunkt, i hvert fald for mig, er et mantra (nævnt andetsteds). Der er imidlertid også masser af andre muligheder, her vil jeg blot foreslå nogle få:

Vær et bjerg. Tænk på et bjerg, hvad er dets kendetegn? Det er fast funderet, roligt, ubevægeligt. Det står bare dér, i sol og regn, med fuglene flyvende omkring sig, uden at lade sig påvirke. Bjerget bliver ikke irriteret på sine omgivelser, det dømmer ikke, og det prøver aldrig at ændre eller tilpasse sin virkelighed. Det er der bare.

Vær en sø. Tænk på søens kendetegn. Den afspejler virkeligheden. Heller ikke dén prøver at ændre noget, den gengiver bare de ting, der er. Den er rolig. Nogen gange kan overfladen sættes i bevægelse, hvis der kommer en vind, men nede på bunden er der stadig ro. Krusningerne forplanter sig ikke ned igennem søen - den kan opleve omskiftelser på overfladen, og afspejle dem, men i bund og grund forbliver den sig selv.

Lyde kan også være en stor hjælp. Når du sætter dig for at meditere, vil der oftest (altid) være lyde i og omkring dig. Lad dig endelig ikke irritere af lydene, brug dem i stedet i din meditation. Hør dem. Du må ikke forholde dig til dem, tænke videre på dem, eller begynde at planlægge, hvordan du kan stoppe dem. Bare hør dem for dét, de er; lyde. Prøv også at høre stilheden bag lydene. Kunne en lyd opstå, hvis der ikke fandtes stilhed?