Velkommen til Shoken.dk
Velkommen til min hjemmeside, Shoken.dk, hvor jeg vil dele min opfattelse af buddhismen som en levende og anvendelig religion.
Shoken er mit dharmanavn, som min buddhistiske lærer (sensei) gav mig, da han indvilligede i at tage mig som elev.
Jeg er ordineret som buddhistisk præst i en japansk skole som hedder Tendai. Det er en meget gammel og virkelig omfattende skole. Min dharmalinie går via Monshin sensei (Karuna Tendai Dharma Centre og Tendai Buddhist Institute, New York) og Ichishima sensei (Tamon-in temple og Taisho University, Japan). Du kan læse mere om Tendai på disse sider, og også her .
Jeg har også en Master's Degree i Buddhist Studies fra Sunderland University i England. Jeg har været virkelig glad for den uddannelse jeg dér fik, af en de allermest inspirerende lærere jeg har mødt; professor Peter Harvey. Den har sikret at jeg ikke alene, i kraft af min sensei's undervisning, kan videregive oprindelig, uforfalsket Tendai-lære, men også er i stand til at sætte Tendais historie og belæringer ind i et bredere billede af buddhismen i sin (uregerlige) helhed.
Det er mit håb, at disse sider vil kunne hjælpe med at give en ide om, hvad buddhisme er – eller hvad den i hvert fald kan være. Det er vigtigt at huske på, at det er en stor, gammel, og meget forskelligartet religion, som til stadighed har udviklet sig, tilpasset sig de kulturer og mennesker den har mødt, og som derfor fremstår med rigtig mange facetter i dag. I de senere år har den så fået tilføjet endnu flere aspekter, i sit møde med vores vestlige kultur.